Myggestik
20 min.
200,00 kr.
Ja, akupunktur kan være gavnligt til at mindske kløe og hævelse fra myggestik. Nogle oplever endda at få færre eller ingen myggestik efter en meget simpel og hurtig behandling med akupunktur.
Der findes ikke en videnskabelig forklaring på, hvorfor det virker, men inden for TCM-teorien kan det blandet andet forklares med, at blodet ændrer karakter, så det bliver mindre tiltrækkende for insekter, og at man derfor ikke reagerer så voldsomt. Det stemmer godt overens med, at mange oplever, at man kan sidde i samme situation, og én får mange myggestik, mens en anden får ingen, fordi den person er mindre attraktiv for myggene. Myggene bruger deres sanser til at finde deres næste måltid. Der er forskning, der viser, at myggene foretrækker bestemte blodtyper.
Så skal du prøve?
De fleste oplever effekt efter én behandling, men jeg anbefaler to behandlinger med 14 dages mellemrum. Hvis du gerne vil betale for at blive myggevaccineret, er det ofte, fordi du er mere udsat og generet af myggestik end andre, og derfor er min erfaring, at der skal lidt mere til.
Jeg selv får ikke længere myggestik efter to behandlinger, hvorimod min datter stadig får myggestik efter to behandlinger, men hun reagerer meget mindre end før.
Pris og behandlingstid:
Jeg tilbyder myggebehandling til 200 kr., hvor du får tilbudt 2 behandlinger med 14 dages mellemrum. Du bestemmer selv, om du vil modtage den anden behandling. Prisen er den samme, så du betaler 200 kr. ved første behandling.
Du skal afsætte 20–30 minutter i alt. Du har nålene i, i cirka 10 minutter. Der er en nål i hver ankel, hvor jeg manipulerer nålen, indtil du kan mærke kløe eller anden aktivitet i punktet. Der er en risiko, som ved al akupunktur, for at du kan få et blåt mærke, hvis nålen rammer en underliggende blodåre, men det blå mærke vil forsvinde igen.
Kan børn og gravide modtage behandlingen?
JA. Børn er velkomne, men de skal være indforståede med at blive stukket med nåle. Hvis de ikke har lyst, når de kommer, stikker jeg dem ikke :) De er velkomne til at have en bamse eller andet med – eller en iPad/telefon, så de kan se noget imens nålene virker.
Jeg anbefaler, at du kommer, inden sommeren for alvor går i gang – og helst mindst 14 dage før du skal på ferie – for at opnå den fulde effekt.
Fun fact:
Ny lille forskning fra 2025, viser at myg er mindre tilbøjelig til at stikke dig hvis du dufter af kokos:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40270040/